18. november 2022
Giv en hjertegave med Ønsketræet i Helsingør Bycenter
Igen i år kan du glæde et barn fra en udsat familie i Helsingør kommune med en gave - besøg Ønsketræet i Helsingør Bycenter
Opfyld et barns juleønske – og giv en hjertegave
Helsingør-Snekkersten Rotary Klub, Helsingør Kommune og Helsingør Bycenter står igen i år sammen om at hjælpe børn fra udsatte familier, der ikke nødvendigvis har udsigt til at få en juleaften fyldt med masser af julegaver.
Ønsketræet finder du på plan 1 ved Tøjeksperten og Only i Helsingør Bycenter. Fra 18. november og frem til 14. decembersørger vi for, at juletræet i Helsingør Bycenter er pyntet med ønsker fra børnene, og her kan du være med til at opfylde et af ønskerne og købe julegaven til barnet.
Julegaven du giver går ubeskåret til det pågældende barn. men det ændrer ikke på at vi lige som sidste år håber, at der igen i år vil være lige så stor opbakning til projektet, hvor vi forventer at kunne glæde op mod 200 børn i vores kommune.
Sådan er du med til at glæde et barn med en gave:
- Vælg et ønske fra Ønsketræet i Helsingør Bycenter
- Køb gaven, der står bag på ønske-hjertet
- Aflevér gaven sammen med ønske-hjertet hos Pilgrim eller Skoringen i Helsingør Bycenter.
- I ugen op til jul sørger Helsingør-Snekkersten Rotary Klub for udbringning af gaverne til de op mod 200 børn.
På udvalgte tidspunkter i weekenderne er det også muligt at snakke med medlemmer af Helsingør-Snekkersten Rotary Klub omkring projektet.
Helsingør Bycenter holder øje med, at alle ønsker bliver indleveret, så de kan afleveres til børnene inden juleaften.
Hvilke børn kan modtage en gave
Helsingør Kommunes sagsbehandlere sikre, at borgere der ønsker at deres børn skal have opfyldt et ønske fra ønsketræet også er berettiget til det.